Victor & Marceau
Loire, Frankrig
Victor og Marceau mødtes i Alsace, hvor de begge arbejdede hos anerkendte producenter, og det stod hurtigt klart, at de ville have deres eget domaine. I 2023 slog de sig ned i Touraine, Marceaus hjemegn, hvor de begyndte at købe druer fra nøje udvalgte vinbønder.
Her arbejder de med de klassiske Loire-druer, men også med glemte druesorter som Romorantin og Orbois.
I dag forpagter Victor og Marceau store dele af de marker, de startede med at købe druer fra, og de har selv plantet flere hektar med bl.a. Chenin Blanc, Orbois, Romorantin og Côt. Dermed har de fuld kontrol over markarbejdet, som udføres efter biodynamiske principper.
I vineriet arbejdes der med så lav intervention som muligt. Hvidvinene presses direkte og gærer i brugte fade, hvor de lagres 12–24 måneder alt efter cuvée, hele tiden på bærmen og uden bâtonnage. Den lange, urørte bærmekontakt giver dybde, mens de brugte fade holder egen i baggrunden. Rødvinene gærer i ståltank med en væsentlig andel hele klaser og lagres i stål eller brugte fade. Vinene får kun små mængder SO2, hvis det er nødvendigt, og hverken klares eller filtreres.
Vi er stolte af at repræsentere Victor og Marceau i Danmark og glæder os til at følge deres udvikling i Touraine.
-
Chenin Blanc ‘Tard Dans la Nuits’ 2024 - Victor&Marceau
Normalpris Fra 250 DKKNormalprisStykpris / pr.750 DKKUdsalgspris Fra 250 DKK% -
Côt ‘Zamenis’ 2023 - Victor&Marceau
Normalpris Fra 250 DKKNormalprisStykpris / pr.750 DKKUdsalgspris Fra 250 DKK% -
Euphrosyne 2024 - Victor&Marceau
Normalpris Fra 175 DKKNormalprisStykpris / pr.525 DKKUdsalgspris Fra 175 DKK% -
Pineau d’Aunis ‘Biscornu’ 2023 - Victor&Marceau
Normalpris Fra 225 DKKNormalprisStykpris / pr.675 DKKUdsalgspris Fra 225 DKK%