
Victor Ausejo
Rioja, Spanien
Victor Ausejo og hans søster Dianas historie startede, da de arvede deres første vinmarker fra familiens domaine. I stedet for at køre domainet videre i samme ånd besluttede Victor sig for at det var tid til forandring. Han rev de gamle stokke med Tempranillo op for at plante Garnacha Blanca og andre glemte druesorter.
I 2018 debuterede de med deres første årgang med kun 400 flasker af deres Garnacha Blanca. Sidenhen er domainet vokset år fra år, og der er kommet rødvine og en rosé med i sortimentet. i dag er produktionen på ca. 7000 flasker fordelt på fem forskellige vine.
Domainet blev grundlagt med en vision om at få hjembyen Alberite, i Rioja Oriental, på verdenskortet, samt at gen-oplive nogle af områdets gamle druesorter, som er gået tabt med tiden. Historisk har producenter fra byen solgt deres druer til store kooperativer eller negocianter, hvilket er noget Victor Ausejo vil ændre på.
Domainet råder over nogle af Riojas højest beliggende vinmarker, hvilket resulterer i vine med en unik friskhed og syre samt stor dybde og intensitet.
I vinmarkerne bliver der arbejdet organisk med minimal intervention, hvor alt arbejde naturligvis foregår i hånden. Vinificeringen er også langt fra, hvad man kan kalde traditionelt i Rioja. De røde gennemgår 3 dages kold-maceration, efterfulgt af fermentering i ståltank og lagring i små gamle franske og ungarske fade. De hvide bliver henholdsvis fermenteret i stål og i fad, med op til 10 måneders lees kontakt og ugentlig bâtonnage. Vinene bliver ikke filtreret og der svovles minimalt for at vise terroir og så meget personlighed som muligt i vinene.
-
Parcela 333 2023 - Victor Ausejo
Normalpris 185 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Garnacha Tinta 2022 - Victor Ausejo
Normalpris 325 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Mazuelo 2022 - Victor Ausejo
Normalpris 250 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Garnacha Blanca 2023 - Victor Ausejo
Normalpris 275 DKKNormalprisStykpris / pr.