Il Vinaiolo di Toru Oikawa
Toscana, Italien
Toru Oikawa, som er af japansk afstamning, flyttede til Toscana i 2014 og arbejdede i en årrække for Soldera Case Basse, som også er hans store inspirationskilde, inden han i 2020 fandt de helt rigtige marker, hvor han kunne starte sin egen produktion – og hvor Il Vignaiolo di Toru Oikawa blev skabt.
Toru ejer og dyrker i dag lidt over én hektar vinmarker nær Castelnuovo Berardenga i hjertet af Chianti Classico. Her er primært plantet Sangiovese, som også er Torus store fokus, men der findes også lidt Cabernet Sauvignon, Canaiolo, Malvasia og Trebbiano, som bruges til hans mindre vine.
Alt arbejdet i marken foregår manuelt, stille og præcist, med så lav intervention som muligt. I vineriet er nøglen præcision, tålmodighed og en klassisk tilgang med spontangæring i ståltanke, efterfulgt af lagring i brugte tonneaux. Vinene bliver hverken klaret eller filtreret, og der svovles kun minimalt.
“Luna” – navnet som alle cuvéerne bærer – stammer fra Torus elskede kat af samme navn, som han mødte tilbage i 2016, mens han søgte efter sine vinmarker. Luna gik desværre bort efter Torus debutårgang i 2020, men lever nu videre gennem vinene og på de smukke etiketter, som er designet af hans hustru med hjælp fra en lokal kunstner.
Vinene produceres alle i Chianti Classico, men labeles som Toscana IGT – inspireret af hans lærermester Soldera og først og fremmest for at give Toru frie tøjler til at arbejde med de druesorter og metoder, han ønsker.
Vinene fra Toru har en præcision, renhed og dybde, som man sjældent støder på, og som straks leder tankerne mod de allerstørste producenter i området. Det er i sandhed stor vin – vin, som alle med en forkærlighed for italiensk vin skylder sig selv at opleve.
Torus vine har i de første årgange, qua de bittesmå mængder, næsten kun været tilgængelige i Japan og Italien. Først nu er der blevet plads til, at han kan eksportere til enkelte udvalgte markeder i Europa.
-
Luna Sangiovese 2022 - Toru Oikawa
Normalpris 850 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 850 DKK -
Luna Rosato 2024 - Toru Oikawa
Normalpris 250 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 250 DKK -
Italiener kassen
Normalpris 2.495 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 2.495 DKK -
Luna Sangiovese 2021 - Toru Oikawa
Normalpris 895 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 895 DKKUdsolgt