
San Barnaba
Piemonte, Italien
Venneparret Roberto, Giovanni og Cisky har netop frigivet deres første årgang, 2023, og visionen bag projektet samt den energi, de lægger i det, ramte os øjeblikkeligt. Da vi senere smagte vinene, var vi ikke i tvivl om, at dette var noget, vi skulle repræsentere i Danmark. Vi har uden tvivl at gøre med en kommende stjerne i Piemonte.
Alle marker ejes af de tre venner og er erhvervet gennem Roberto, der til daglig arbejder som vinmarksmægler. Dette har allerede resulteret i nogle fantastiske besiddelser af vinmarker, som løbende bliver udvidet.
Arbejdet i marken foregår med så lav indblanding som muligt, hvor der kun anvendes kobber og svovl. I vineriet bruges udelukkende naturgær, og der eksperimenteres med helklasefermentering. Alle vinene fermenteres i cementtanke, hvorefter de lagres i store, brugte slavonske egetræsfade. Vinene hverken klares eller filtreres, og svovl tilsættes minimalt eller slet ikke.
Roberto, Giovanni og Cisky's største ønske er at lave vine, der er letdrikkelige, men seriøse, og som tydeligt afspejler deres ophav og den druesort, de er lavet på. Det må vi sige, at de er kommet rigtig godt i mål med allerede fra første årgang.
I 2023 er der produceret Verduno Pelaverga, Langhe Freisa, Langhe Nebbiolo og deres hvide Derthona Timorasso. Fra 2024-årgangen vil der også blive produceret Barolo, blandt andet fra Monvigliero-marken, som vi ser meget frem til.
Efter aftale med San Barnaba sælges deres vine ikke online. Hvis du eller din restaurant er interesseret i en allokation, kan vi kontaktes på mail@volant-vin.dk eller via Instagram.