
Elodie Jaume
Rhône, Frankrig
I 2017 da familiens gamle domaine blev givet til næste generation, valgte Elodie Jaume at at gå selvstændig med en vision om radikale forandringer. Elodie valgte efter opdelingen at lave et domaine i sit eget navn og ånd med de hektar som hun overtog. Det første nye tiltag blev at omvende alle markerne til biodynamik, hvilket de i dag er certificeret som.
Domainet er lokaliseret ved byen Orange, lige nord for Chateauneuf-du-Pape, med vinmarker beliggende i den nordlige del ved Cabrières plateauet.Her dyrkes primært områdets klassiske røde druesorter Grenache, Syrah og
Mourvèdre, hvoraf Grenache typisk er den dominerendevariant i vinene. Vinstokkene er alle mellem 50-90 år og er plantet i en jordbund med rødt ler, sand og småsten med meget små udbytter og stor koncentration i vinene.
Da domainet er biodynamisk certificeret bruges der udelukkende naturlige præparater efter de biodynamiske principper. Der bliver ligeledes gjort en stor indsats for at skabe biodiversitet i marken hvor Elodie både har får og andre dyr gående mellem vinstokkene. Elodie planter også “cover crops” i marken så dyrene kan græsse og biodiversiteten kan opretholdes.
Alt arbejde i marken er naturligvis manuelt, og uden nogen form for manipulering. Dette gør sig også gældende i vineriet hvor Elodie nu er gået helt væk fra brug af svovl. Vinene bliver fermenteret og lagret i stål og beton for at give vinene en ren og løftet frugtprofil.
Elodie formår virkelig at lave intense men samtidig lyse og elegante vine, og vi glæder os til at få flere cuvéer hjem fra hende i takt med hendes udvidelse.
-
À en Perdre la Souffre 2022 - Elodie Jaume
Normalpris 175 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Chateauneuf-du-Pape Cabrières 2021 - Elodie Jaume
Normalpris 375 DKKNormalprisStykpris / pr.