
Valencia, Spanien
Bodega Entre Aldeas er et helt nyt projekt startet af Andrés Vergara Brocal. Andrés har vinmarker beliggende 900-1200 meter over havets overflade i det bjergrige Serranía del Turia, som ligger 92 kilometer vest fra Valencias kyst. Her dyrker han blandt andet Macabeo, Merseguera og andre lokale druesorter.
Andrés er uddannet indenfor ønologi og Agricultural Engineering, og har tidligere arbejdserfaring fra Champagne, Walla Walla Valley i Washington State, og Itata Valley i Chile.
Klimaet i området er et varmt middelhavsklima med små mængder regn og rigtig varme sommermåneder. Markerne har en kalk-holdig jordbund, som sikrer at vinstokkene graver dybt ned i jorden for at kunne få vand og næringsstoffer. Grundet vinmarkernes høje beliggenhed, samt havet mod øst, er der store skift i temperatur mellem dag og nat, hvilket sikrer højere syre og friskhed i vinene.
Tilgangen både i markerne og vineriet er med så lav intervention som muligt, for at skabe vine som viser deres unikke terroir og varietale karakter. Vinene bliver hverken klaret eller filtreret, og der svovles mindst muligt, om nødvendigt.
Resultatet er rene, unikke og terroirdrevne vine med stor personlighed og en friskhed som er sjælden for spanske hvidvine
-
Udsolgt
De Lala 2022 - Entre Aldeas
Normalpris 225 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsolgt -
Las Travinas 2023 - Entre Aldeas
Normalpris 245 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Montalbana 2023 - Entre Aldeas
Normalpris 225 DKKNormalprisStykpris / pr.